Det seneste halve år har funderingsarbejdet på Nordø været i fuld gang. Det gælder både pæleramning og nu også støbning af bundplader og kældervægge under de kommende bygninger.
– Arbejdet skrider godt fremad. Der skal rammes 3.700 betonpæle på de fem byggefelter, og de 3.000 pæle er nu på plads. Det betyder også, at noget af det mest støjende arbejde i byggeprojektet vil være gennemført indenfor få måneder, forklarer Ole Weel Jensen, der er projektleder hos PPR (PFA Projektledelse Redmolen) med speciale i geologi og fundering.
Pælene skal ned til Københavnerkalken
Når man skal fundere en bygning, handler det meget om hvilke jordlag og hvilken geologi, der er under byggefeltet. På havneområder ser man fx ofte, at de øverste jordlag er opfyld, fx overskudsjord, der ikke er fast nok til at bære byggeriet. Derfor er det vigtigt, at pælene rammes ned i det, man kalder de bæredygtige jordlag.
Med omfattende jordbundsundersøgelser kortlægger man i starten af byggeprojektet, hvordan jordbundsforholdene er og tester jordlagenes evne til at bære bygningernes vægt.
– Bæredygtige jordlag kommer ofte fra moræneaflejringer, dvs. den jord, der lå tilbage efter istidens gletsjere. Det kan enten være morænesand eller moræneler, som vi også har på Nordø. Derudover har vi de meget hårde kalklag, som er typisk for København, og som også er meget velegnede til fundering, forklarer Ole Weel Jensen.
Pæle fra Nordhavn til Helsingør
Det er danskproducerede pæle på hhv. 12 og 13 meter, der rammes ned. Hvis man lagde man alle 3.700 pæle i forlængelse af hinanden, ville de strække sig fra Nordø til Helsingør.
Pælene vejer 2,5 og 5 ton pr. stk. Sammenlagt vejer alle pælene i projektet 12.500 tons – eller hvad der svarer til vægten af 2.500 elefanter.
Indeni hver betonpæl er der en armering af stål, og når pælene er på plads, kan man se stykker af armeringen, der rager op over jorden. Den øverste del af armeringen bliver støbt ind i bundpladen, og på denne måde bliver alle pælene forbundet via bundpladen.
Hammerhoved på 7 ton
Der er en enorm belastning på pælene, når de rammes ned, og det er også forklaringen på den karakteristiske hammerlyd, der følger med pæleramningen. På Nordø arbejder man med to forskellige hammerhoveder til de forskellige pæle, et hammerhoved på 5 ton og et på 7 ton.
– For at undgå at pælen bliver beskadiget under den enorme belastning, sætter man en såkaldt rammepude på hammerhovedet. Naboer til byggepladsen har måske lagt mærke til en brændt lugt, når vi rammer pæle, og det er ganske enkelt fordi, at der ofte går ild i rammepuden, som er en træklods. Men det er altså helt almindelig praksis, understreger Ole Weel Jensen.
Det er forventningen, at arbejdet med de sidste 700 pæle er færdigt primo 2021.
