Nyhedsbrev: 16.000 betonelementer til Nordø

17. sep. 2021

To af de fem bygninger på Nordø har nu nået deres fulde højde, og montagen af de i alt 16.000 betonelementer fortsætter på fuld kraft. Se, hvordan byggeriet skrider frem på vores nye luftfotos. Læs også om, hvem der flytter ind i det cirkulære kontorhus.

 

To af de fem byggerier på Nordø har nu nået deres fulde højde. Der er tale om kontorhuset på byggefelt 1.18, der nu er i femte sals højde og boligbyggeriet på byggefelt 1.21, der er i sjette sals højde. Arbejdet med facader og montering af vinduer er nu i gang på disse bygninger, og man kan allerede nu se den flotte rustrøde farve fra murstenene på byggefelt 1.21.

 

Her ses det første murerarbejde på boligbyggeriet på 1.21.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

På de øvrige tre byggefelter fortsætter arbejdet med betonelementer:

  • 1.19 – Boliger: Her er arbejdet med råhuset nået til fjerde sals højde.
  • 1.20 – Hotel: Her er kælder- og stueetagen færdig, og den fælles nedkørselsrampe til p-kælderen er færdig.
  • 1.22 – Kontorhus: Her er arbejdet med råhuset nået til ottende sals højde.

Derfor er beton så populært
Ordet beton kommer fra det franske ”béton” og betyder kunsten at blande sand, sten, vand og cement. Allerede tilbage i 1800-tallet blev teknikken første gang brugt i Danmark, men efter anden verdenskrig, da der var stor mangel på boliger, tog det for alvor fart med betonbyggeriet. At bygge med betonelementer har en række fordele, som gør metoden så populær. Vi har spurgt Jens Ohm Thalund fra Sweco, der er ekspert i konstruktioner, hvorfor det forholder sig sådan.

Læs hele interviewet med Jens Ohm Thalund her. 

 

Se Nordø fra oven
Vi havde et kamera i luften på en solrig dag og fik taget nye fotos af Nordø og Nordhavn.

Se de nye luftfotos her.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Ny lejer på ”Spidsen”

Det cirkulære kontorhus på byggefelt 1.22 også kaldt “Spidsen” er nu fuldt udlejet. Copenhagen Infrastructure Partners (CIP) har underskrevet en lejeaftale og flytter ind i 2023, hvor advokatvirksomheden Bech-Bruun også flytter ind.

Copenhagen Infrastructure Partners blev etableret i 2012 og er i dag en førende infrastrukturvirksomhed inden for vedvarende energi med mere end 200 medarbejdere og kontorer i København, New York, London, Hamborg, Utrecht and Tokyo.

Det cirkulære kontorhus er på 26.000 etagekvadratmetre og har plads til op mod 1.000 medarbejdere.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Lejlighed på Nordø? 

Er du interesseret i at købe lejlighed på Nordø? Så skal du være opmærksom på, at tilvalg lukker på mange af boligerne den 1. oktober. Nogle boliger har dog først frist for tilvalg den 1. december 2021.

Nordø Projektsalg tilbyder fire eksklusive designlinjer designet af Henning Larsen Architects. Se mere på nordoe.dk eller kontakt ejendomsmægler Carina Lützau på mobil 26 25 63 35, hvis du vil høre mere om de ledige lejligheder og mulighederne for tilvalg af materialer.

 

Fakta


Grundareal: 23.000 m2 
Det cirkulære kontorhus:
 26.000 m2
Kontorhus: 4.500 m2
Boliger: 10.000 m2 + 3.000 m2
Hotel: 11.500 m2
Kælder til parkering og teknik: 14.500 m2

LÆS MERE

Byggeriets forløb

Byggeriet på Redmolen omfatter både bygninger, infrastruktur og udearealer. Her kan du se hvilke aktiviteter, der vil finde sted på byggepladsen i de kommende år.

SE FORLØB HER

KONTAKT

Hvis du har nogle spørgsmål, så kontakt os på info@redmolen.dk