Nyhedsbrev: En halv million mursten til Nordø

30. jun. 2021

Bygningerne skyder i vejret på Nordø, og det første boligbyggeri har nået sin fulde højde på seks etager. Nu går arbejdet med facader så småt i gang, og i det kommende års tid skal en halv million mursten på plads. Læs også om de to hoteller, der flytter ind på Nordø. 

 

På Nordø skal tre af bygningerne have murstensvægge, det gælder de to boligbyggerier og hotelbygningen. I alt skal der mures 8.000 m2 på de tre bygninger, og det betyder, at der skal bruges over en halv million mursten.

Der er tale om tre typer røde sten, som er nøje udvalgt ift. hele Århuskvarteret, og det er i samarbejde med Henning Larsen, Københavns Kommune og By & Havn, at murstenene er valgt. På nedenstående foto ses et såkaldt kop-relief på boligbyggeriet på  byggefelt 1.21.

Murstenene kommer til Nordø på paller – i alt 4.500 paller skal der bruges til de mange mursten.

 

Her ses det første murerarbejde på boligbyggeriet på 1.21.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Masser af betonelementer kommer også til Nordø hver uge, og arbejdet med de såkaldte råhuse (bygningerne uden facader og indvendige installationer) er i fuld gang på fire byggefelter.

  • 1.18 – Kontorhus: Her er arbejdet med råhuset nået til første sals højde
  • 1.19 – Boliger: Her er arbejdet med råhuset nået til første sals højde
  • 1.20 – Hotel: Den sidste store bundplade er støbt, og nu går arbejdet med betonelementer i gang
  • 1.22 – Det cirkulære kontorhus: Her er råhuset nu i anden sals højde

På boligbyggeriet på byggefelt 1.21 er arbejdet med betonelementer færdigt, og bygningen står nu i 6. sals højde. Her er murerne gået i gang.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Her ses hotelbyggeriet på 1.20, og i baggrunden boligbyggeriet på 1.21, der nu har nået sin fulde højde. 

 

De sidste 25 jordankre
Arbejdet med de 400 jordankre er nu næsten i mål, der mangler kun 25, som vi forventer at bore færdige medio juli.

Mariehamnsgade fyldes op med sand
På Mariehamnsgade er vi begyndt at fylde op med rent sand mellem bygningerne og spunsvæggen, der vender mod kanalen og havet. Herefter skal der trækkes ledninger og lægges rør, som kobles til hovedforsyningerne i Gdanskgade. Over rør og ledninger lægges endnu et lag sand, inden der asfalteres til sidst i projektet.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Fairfield by Mariott flytter til Nordø
Fairfield by Mariott får sin første europæiske lokation på Nordø. Hotellet får 222 værelser og vil have bar, butik, fitnessfaciliteter og cykeludlejning. Det bliver en del af et hotelkompleks, der også omfatter Residence Inn by Mariott, som får 95 hotellejligheder i samme bygning.

Det er den danske hoteloperatør Core Hospitality, der kommer til at drive de to hoteller på Nordø, der forventes at åbne i 2023.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Foto: Fairfield by Marriott

Se de helt nye luftfotos

Se de helt nye luftfotos

Flyv med over Nordø, og se de nye luftfotos. Læg bl.a. mærke til terrasserne på boligbyggerierne og kontorhuset Porten.

læs mere
Nordø får innovativ, grøn facade

Nordø får innovativ, grøn facade

Nordø lægger helt bogstaveligt hus til en helt ny, dansk opfindelse. Der er tale om en innovativ, grøn facadeløsning, der fremmer biodiversitet og lever af regnvand.

læs mere

Fakta


Grundareal: 23.000 m2 
Det cirkulære kontorhus:
 26.000 m2
Kontorhus: 4.500 m2
Boliger: 10.000 m2 + 3.000 m2
Hotel: 11.500 m2
Kælder til parkering og teknik: 14.500 m2

LÆS MERE

Byggeriets forløb

Byggeriet på Redmolen omfatter både bygninger, infrastruktur og udearealer. Her kan du se hvilke aktiviteter, der vil finde sted på byggepladsen i de kommende år.

SE FORLØB HER

KONTAKT

Hvis du har nogle spørgsmål, så kontakt os på info@redmolen.dk