Redmolen skifter navn til Nordø

15. sep. 2020

Omgivet af vand og landets hovedstad er det enestående byggeri af Københavns nye byområde, Nordø, gået i gang. Over de kommende år skal der opføres over 100 private boliger samt 300 hotelværelser og to moderne kontorejendomme. Området, der hidtil er gået under navnet Redmolen, vil derfor fremover omtales Nordø.

Byggeriet på en af Københavns mest unikke placeringer er nu gået i gang, og samtidig med opførelsen skifter det bæredygtige byområde i Københavns Nordhavn også navn. Området, der tidligere er blevet omtalt som Redmolen, vil fremadrettet være kendt under projektnavnet Nordø.

Det er PFA som bygherre, der står for den samlede udvikling af området, og ifølge Mikael Fogemann, Head of Nordic Real Estate hos PFA, er det tid til et nyt navn, nu hvor byggeriet er gået i gang.

”Nordø er et helt enestående byggeprojekt med en helt unik beliggenhed i Københavns Nordhavn. Områdets størrelse og placering som ø giver os som bygherre mulighed for at skabe et attraktivt og bæredygtigt område med en helt særlig identitet. Det gælder også i forhold til det arkitektoniske udtryk. Med navnet Nordø får vi nu på fineste vis forenet den unikke placering med områdets udtryk, kultur og historie,” siger Mikael Fogemann, Head of Nordic Real Estate hos PFA.

Byggeareal på omkring 55.000 m2 med unik udsigt

Nordø, der udgør et byggeareal på omkring 55.000 m2 i Københavns Nordhavn, består af fem store byggefelter. Her skal der med PFA som bygherre over de kommende år opføres 115 energivenlige boliger, ca. 300 hotelværelser samt to moderne kontorejendomme.

De mere end 100 boliger vil blive opført med henblik på salg til private, og salgsstarten ventes at ligge i slutningen af oktober.

Erhvervsejendommene vil som en del af investeringsstrategien indgå i PFA’s ejendomsportefølje til udlejning til private selskaber eller offentlige lejere. Dermed kommer de også til at bidrage til PFA’s øvrige langsigtede investeringer med stabile afkast til fordel for pensionsselskabets kunder.

Forventningen på nuværende tidspunkt er, at Nordø vil stå færdig omkring 2023.

Læs mere om området, boliger og erhverv på hjemmesiden nordoe.dk

Nu er 3.000 pæle på plads

Nu er 3.000 pæle på plads

Nu er 3.000 ud af i alt 3.700 pæle på plads på Nordø. Det betyder, at noget af det mest støjende arbejde vil være gennemført indenfor få måneder.

læs mere
Derfor skifter Redmolen navn

Derfor skifter Redmolen navn

Mikael Fogemann, der er Head of Nordic Real Estate hos PFA svarer her på spørgsmål om baggrunden for navnskiftet fra Redmolen til Nordø.

læs mere

Fakta


Grundareal: 23.000 m2 
Det cirkulære kontorhus:
 26.000 m2
Kontorhus: 4.500 m2
Boliger: 10.000 m2 + 3.000 m2
Hotel: 11.500 m2
Kælder til parkering og teknik: 14.500 m2

LÆS MERE

Byggeriets forløb

Byggeriet på Redmolen omfatter både bygninger, infrastruktur og udearealer. Her kan du se hvilke aktiviteter, der vil finde sted på byggepladsen i de kommende år.

SE FORLØB HER

KONTAKT

Hvis du har nogle spørgsmål, så kontakt os på info@redmolen.dk